Lavenergikvarterer



sopassagen cropped

Kollektiv klima- og miljøvenlig handlen i et boligkvarter giver mening, når et klimaprojekt kun kan gennemføres med støtte fra flertallet af beboerne. Det giver også mening som et middel til at inddrage ‘skeptikere’ i miljøvenlige investeringer og/eller adfærdsændringer, samt i forhold til at sikre stordriftsfordele ved klimavenlige investeringer. Kollektiv handlen kan være medvirkende til at ændre adfærden hos folk, som ikke selv er ildsjæle (frontrunners). 

Hvem?

Boligkvarterer, landsbyer, boligblokke; en blanding af ildsjæle og andre. 

Styrker og muligheder?

  • En måde at nå skeptikerne på. 
  • Større effekt end når individer handler alene.
  • Sætter fart på boligrenovering ved at opmuntre folk til at følge samme tempo.
  • Giver stordriftsfordele.
  •  Styrker kvarterets kollektive identitet og sammenhold.

Handlingsfelt?

Boligrenovering og grønne adfærdsændringer. 

Effekt?

  • Omfattende investeringer i energirenovering af boliger.
  • Store energibesparelser.
  • Styrker den kollektive identitet.

Svagheder og begræsninger?

  • Kræver ressourcestærkt, legitimt og effektivt lokalt lederskab og ildsjæle. 
  • Gruppekoordination og forsøg på at opnå konsensus er tidskrævende aktiviteter.
  • Skalaen og kompleksiteten af et sådant projekt forudsætter solid kommunal støtte. 

Ressourcer

Før

1) Projekter starter med ildsjælene.  Enten tager ildsjæle selv initiativet (idealsituationen), eller også identificeres de af kommunen og overtales til at påtage sig projektet.

2) Ildsjæle kontakter fællesskabets medlemmer og organiserer et møde, hvor kollektive kortsigtede og langsigtede mål defineres. 

3) Når kollektive mål er defineret, modtager ildsjælene (eller en anden gruppe af ‘ad hoc-ildsjæle’) et klart mandat til at arbejde på vegne af fællesskabet for at opnå de kollektive mål. 


Under

4) Ildsjælene kommunikerer regelmæssigt til fællesskabet igennem eksisterende kommunikationskanaler (den lokale avis, hjemmeside, møder el. lign.) 

5) Ildsjælene organiserer forskellige aktiviteter for at nå de kollektive mål (om nødvendigt med støtte fra kommunen)

6) Når mål nås, bliver det fejret. 


Efter

7) Afhængigt af typen af igangsatte aktiviteter kan det blive nødvendigt at sikre fortsættelsen og opretholdelsen af de aktiviteter og resultater, der allerede er blevet opnået. 

8) Det kan være nødvendigt at forny og udskifte projektlederne og ildsjælene løbende for at sikre, at projektets mål og strategier forbliver kollektive og ikke overtages af de oprindelige ildsjæle. 

Inspiration

Historier

AB-Søpassagen er stolt af at kunne kalde sig den første CO2-neutrale boligforening i Danmark. For at nå dette mål vedtog foreningen en ambitiøs plan om at komme så tæt på selvforsørgelse som muligt ved på den ene side selv at producere energi og på den anden side at spare så meget som muligt på energi- og vandforbruget. Solpaneler er blevet installeret på tagene, regnvand opsamles i tanke for at blive anvendt i de kollektive vaskeri, og der er blevet gjort en systematisk indsats for at plukke de ‘løsthængende frugter’ – man har f.eks. installeret lavenergipærer og toiletter med 3- og 6-liters skyl. Der blev introduceret en ‘økoskat’ på brugen af de fælles tørretumblere for at få folk til at ændre adfærd og bruge de tørrestativer, der blev installeret som alternativ til tørretumbleren. Da summen af de nævnte initiativer ikke var tilstrækkelig til at nå målet om CO2-neutralitet, besluttede boligforeningen sig for at opkøbe CO2-kvoter for at kompensere for de tilbageværende udledninger. For at finansiere projektet blev beboernes månedlige husleje hævet med 11 procent. Disse beslutninger blev vedtaget ved en ordinær generalforsamling, hvorved projektet og de medfølgende omkostninger blev pålagt alle boligforeningens beboere (inklusive de 30 procent, der oprindeligt stemte imod projektet). Boligforeningen har haft gavn af sit ry for at være bæredygtig; interessen for at flytte ind i boligområdet er steget i lighed med beboernes villighed til at deltage i kollektive aktiviteter samt i bestyrelsesarbejdet. Boligforeningen er endnu kun CO2-neutral, når det gælder de kollektive områder (såsom vaskeriet, trapper, gange, toiletter, lofter og kældere), men ambitionen er i nær fremtid at kunne inkludere energiforbruget i de private lejligheder. F.eks. er hver lejlighed blevet tilbudt et besøg fra en klimacoach fra Københavns Kommune, og en energibesparelseskonkurrence blev arrangeret med en præmie på 3000 kroner til den husstand, som har formået at reducere sit energiforbrug mest. Deltagelsen i disse aktiviteter var frivillig, og hver af de 35 familier der deltog (ud af 89) sparede gennemsnitligt tæt ved 200 kg CO2 om året, svarende til en besparelse på 1000 kroner (Finken et al. 2010). 

Hjemmesider, rapporter, artikler 

Film 

www.middelfart.dk/Borger/Planer/Min%20klimaplan/Film 

Evaluering

Lavenergiboligområder må evalueres på baggrund af deres egne mål og de strategier, de har angivet for at nå disse mål. 

AB-søpassagens mål er at blive CO2-neutral. De har på det kollektive niveau nået dette mål ved at spare på energien, installere solceller og købe CO2-kvoter. Næste skridt er, at det samme mål nås på den individuelle husstands niveau.

Studsgårds mål er at blive ”klimalandsby” og at “reducere CO2-udledninger med  25 procent i 2012”.

Basisåret fremgår ikke og de totale udledninger forud for projektet var ikke kendt, men projektet startede i 2009 og har allerede sparet 94,6 tons CO2 pr. år. 67 tons (71 procent af de totale reduktioner) er imidlertid besparet igennem én persons indsats, da denne har plantet træer på fem hektar land. 

“Min klimaplan” i Middelfart tilbød i 2009 gratis energirådgivere til grupper bestående af minimum 10 husstande. De, der deltog, modtog derefter et tilbud fra en bygningsarbejder på, hvordan klienternes huse bedre kunne isoleres, ligesom de modtog en rabat på 15 procent, hvis de som gruppe tog imod tilbuddet. I landsbyen Føns deltog 13 husstande, fulgt af endnu 10 husstande (ca. 15 procent af alle husstande i Føns). Føns har i dag ambitionen om at blive en bæredygtig landsby og er i gang med processen med at definere de kollektive mål. 

Sønder Bjert blev af Kolding Kommune opfordret til at blive lavenergilandsby. Landsbyens førsteprioritet er at blive 100 procent dækket af det CO2-neutrale fjernvarmesystem, hvilket vil reducere de 900 husstandes CO2-udledning drastisk. Dette første projekts succes har fået ildsjæle til allerede nu at overveje nye måder for landsbyen at bekæmpe klimaforandringerne på. 

Ødis blev ligeledes opfordret af Kolding Kommune til at blive lavenergilandsby. 40 husstande (omkring 10 procent af landsbyens husstande) har haft besøg af en håndværker og en energirådgiver. Ødis har stadig ingen klare landsigtede kollektive mål. 

Kontakt/Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte os. Afhængig af, hvem du er, kan en eller flere af følgende personer
have viden med relation til din henvendlese:

Projektet har administrativ placering på Københavns Institut, Institut for Statskundskab, som du kan finde her.