Herning Kommune: Klimalandsby Studsgård



Fællesskab i en landsby Fællesskab i en landsby

I Studsgård, en mindre landsby 10 km uden for Herning, bor der ca. 250 familier. Landsbyens borgerforening er meget aktiv, den vil gerne tænke grønt og få landsbyen til at blomstre. Derfor starter (på Klimanetværk Hernings initiativ) Studsgård i 2008 et samarbejde med Herning Kommune og bliver klimalandsby. Samtidig vedtager Borgerforeningen et klimamål, der pålægger landsbyen at reducere byens samlede CO2-udledning med 25 % i 2012. Herning Kommune lægger tidsressourcer i projektet i form af en grøn koordinator, der skal hjælpe beboerne med at starte forskellige grønne initiativer op. 

Hvem?

Alle landsbyens beboere. 

Effekt?

Styrket grøn bevidsthed og fællesskab i landsbyen omkring klimainitiativerne.  CO2-reduktionen måles ikke og er ikke i fokus for aktiviteterne. 

Handlingsfelt?

Forskellige aktiviteter iværksættes i landsbyen: månedlig klimavenlig fællesspisning, opstilling af affaldscontainere på byens torv, tilbud om energitjek, genbrugsbutik, skovplantning, etablering af vindmøllelaug, m.fl. 

Styrker og muligheder?

Studsgårds landsbyfællesskab har traditionelt været stærkt og prioriteres højt. Klimaaktiviteterne understøtter og styrker fællesskabet og møder derfor opbakning fra byens borgere.

Klimainitiativerne styrker den fælles identitetsfølelse i landsbyen og styrker derigennem det kollektive grønne ansvar.

En lille gruppe ildsjæle, som alle i landsbyen kender (primært medlemmer af Borgerforeningen), og som samarbejder med den kommunale koordinator, har sikret udbredelse af og opbakning til initiativerne i landsbyen.

Begrænsninger og trusler? 

Projektets samlede ejerskab i landsbyen som helhed er svært at vurdere, da det er den lille gruppe ildsjæle, der får projektet til at køre. 

Det er et uafklaret spørgsmål, hvorvidt beboernes klimabevidsthed er blevet styrket af projektet, da det er svært at måle dette. Det sociale aspekt får meget fokus, og Borgerforeningen er i deres iver efter at få mange med nogle gange gået på kompromis med tiltagenes bæredygtighed, f.eks. ved at servere kød i mindre omfang til den klimavenlige fællesspisning. 

Den individuelle CO2-reducerende indsats er ikke synlig i projektet, da man ikke har haft redskaber til at måle dette. Derved forbliver Borgerforeningens klimamål abstrakt, hvilket for den enkelte borger kan opfattes som demotiverende og spænde ben for et engagement i projektet, der rækker ud over de sociale gevinster. Det sociale fællesskab er en vigtig indgang til klimaindsatsen, det er et aktiv, men der kan også være en risiko at klimaindsatsen bliver usynlig og det sociale bliver det primære. 

 

Ressourcer

Før

1) Forudsat at klimalandsbyprojektet opstår på kommunalt initiativ og ikke på landsbyens eget initiativ, vil det være en fordel, hvis landsbyer udvælges, som i forvejen har vist sig aktive i forhold til specifikt grønne tiltag, og som desuden har et stærkt sammenhold, således at traditionen for at deltage i andre tiltag i landsbyen overføres til klimatiltagene 

2) Hvis projektet tager udgangspunkt i f.eks. et CO2-reduktionsmål, bør målet være såvel praktisk realiserbart inden for en konkret tidsramme som målbart. 

3) Herning Kommune har sat tidsressourcer af til en grøn koordinator, som primært har bidraget til at få projektet på benene. Koordinatoren har f.eks. hjulpet Borgerforeningen med at rejse penge til projektets klimainitiativer.

4) Aktivér Borgerforeningen eller identificer andre ildsjæle i landsbyen, så projektets udbredelse og succes sikres igennem deres indsats. På den måde kan klimalandsbyen blive selvkørende og løsrive sig fra den kommunale koordinator. 


Under

5) Overvej niveauet af kommunens indblanding: skal Borgerforeningen selv igangsætte og arrangere klimaaktiviteterne? I så fald må kommunens grønne koordinator sikre, at øjnene holdes på klimabolden, så andre hensyn ikke tager over.

6) For at sikre klimatiltagenes popularitet i landsbyen må de rumme sociale, sundhedsmæssige eller økonomisk fordelagtige aspekter foruden klimaperspektivet. Det kan være en udfordring at opnå den rette balance.

7) For at sikre bred tilslutning til projektet bør man endvidere kommunikere projektets kollektive gevinster klart ud. Kommunen kan f.eks. lægge vægt på, at projektet vil styrke landsbyens synlighed og anerkendelse.

8) Projekttiltagene skal kunne rummes  inden for landsbyens eksisterende vaner og traditioner og kan f.eks. kobles op på allerede eksisterende samlende begivenheder såsom en byfest med klimamad.


Efter

10) For at måle projekttiltagenes CO2-reducerende effekter,  må man afsætte ressourcer og foretage målinger, der muliggør sammenligninger med baseline. 

11) Selv efter projektets officielle afslutning (fra kommunens side) er det nødvendigt at opretholde et niveau af støtte til landsbyen, så de gode takter, der er opnået, vedligeholdes og måske udvikles. 

Materiale

Inspiration

Citater fra klimalandsbyens beboere (fra Marie-Louise Lunderøds speciale om projektet)

Fællesspisningen er både nem, social og klimavenlig

”Ja, det jeg tror der motiverer, det er samværet og det er, at det er nemt, og så er der ekstragevinsten, at det så er klimavenligt.

Det er ikke mit indtryk, at vi går til fællesspisning, fordi vi vil være klimavenlige, men vi går hen og spiser, fordi vi gerne vil være en del 

af det samvær, og vi vil gerne have nem mad den dag, og vi vil gerne støtte det og være klimavenlige. Det er ikke det klimavenlige, 

der kommer først. Men når det så er, at der er fællesspisning, så synes jeg jo, at det er super, at der er det tredje ben også, at det også

er klimavenligt, altså at vi så støtter det”.

En beboer fortæller, hvordan oprettelsen af containerpladsen på landsbyens torv har ændret hans incitament til klimavenlig adfærd

”…Så skulle man køre til Herning med det, og det gjorde man jo ikke, så skar man det i strimler og så puttede man det i skraldespanden derhjemme. Så der var ikke meget genbrug i det. Det er bedre nu, for nu kan man komme af med en ordentlig papkasse på én gang. Men det skal man da også være klar over, hvis man laver den slags, det skal være forholdsvist let for folk, for ellers kommer det ikke til at virke”.

Åbningen af genbrugsbutikken har bidraget til landsbyens sociale sammenhold

”Vi havde jo en købmand før der, som lukkede, så etableringen af genbrugsbutikken er med til ligesom at skabe lidt liv og lidt sammenhold og et sted, hvor folk kan mødes. Lidt liv i byen, det er sådan set det, jeg godt kan lide ved det”.

En beboer fortæller, hvordan han oplever, at projektet har ændret landsbyens forhold til kommunen: 

”Jeg tror, der var mange, der følte på et tidspunkt, at man blev lidt klemt af Herning Kommune… Men jeg tror nok, det er blevet bedre nu, man bliver nævnt noget oftere og sådan noget”.

Læs mere

 

Kontakt/Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte os. Afhængig af, hvem du er, kan en eller flere af følgende personer
have viden med relation til din henvendlese:

Line Thastum

Projektansvarlig i kommunen

Carsten Marcussen

Kontaktperson Klimagruppen i Studsgård
Telefon: 61 68 44 32

Projektet har administrativ placering på Københavns Institut, Institut for Statskundskab, som du kan finde her.