Borgerbesøg



photodune 6915972 mature woman polling among the population m

Der kan til tider være langt mellem den måde arbejdet er organiseret i en forvaltning og den viden man arbejder ud fra, til den måde hverdagslivet ser ud for størstedelen af byens borgere og de logikker og materielle omstændigheder som former deres gøren og laden. Ved at gennemføre borgerbesøg kan man opnå indsigt i hvordan borgernes hverdagsliv ser ud og på den måde skabe bedre indsatser og udvikle den interne forståelse af de områder man søger at styre eller påvirke. 

Hvem?

Enhver relevant borgergruppe. Statistisk repræsentativitet er ikke målet med besøgende, det har man paneler og undersøgelser til. Målet med besøgende er derimod en analytisk generaliserbarhed og øget indsigt. 

Effekt?

Intern kompetenceopbygning, vidensudvikling, styrket inklusion i lokaldemokratiske beslutninger og initiativer der passer bedre til den virkelighed de skal agere i.  

Styrker og muligheder?

  • Kan styrke demokratiske beslutningsprocesser.
  • Potentiale for social innovation gennem inkludering af en bred vifte af lokale aktører i genereringen af ideer til kampagner.
  • Reel nysgerrighed overfor hvordan borgerne ser udfordringer og løsninger skaber tillid.
  • Der er politisk opbakning til en styrket borgerdeltagelse og det burde være let at få politisk støtte hertil.
  • Ideer og viden som kommer ’nedefra’ giver legitimitet.

Handlingsfelt?

Formålet med dette værktøj er, frem for at forsøge at styre borgeres adfærd i en bestemt retning, at sætte sig ind i hvad der udgør vilkårene for denne adfærd.  

Svagheder og begrænsninger?

  • Kan være tidskrævende og potentielt også ressourcekrævende.
  • Mere af det samme” – hvis de nye ideer og den nye viden blot formes af den eksisterende institutionelle ramme og logik.
  • Det kan være svært at nå ud til borgere som ikke er ressourcestærk og aktive. Konkurrence om ressourcerne.

Ressourcer

Før

1) Find ud af, om der er intern kapacitet til at gennemføre processen, eller om det er hensigtsmæssigt at sætte en studerende eller konsulent til opgaven.

2) Find ud af, hvordan målgruppen skal kontaktes (f.eks.: igennem et borgerpanel, personlige netværk, pr. e-mail el. lign.)

3) Lav interviewguide

4) Identificer interne og eksterne aktører, der skal deltage i besøgene (kolleger, studerende, eksperter på relevante områder el. lign.)


Under

5) Gennemfør besøgene – ca. 2 timer pr. besøg. Dette kan både bestå af ren samtale men også af rundture i boligen hvor man konkret går igennem hvilke udfordringer der kan være med ressourceforbrug, affaldssortering, etc. 

6) Transskription og/eller kodning af materialet – muligvis med ekstern assistance

7) Udarbejdelse af temaer og konklusioner om borgernes udfordringer baseret på interviewmaterialet. 


Efter

8) Evaluering

9) Sikr, at processen ikke kun er gavnlig i relation til den konkrete kampagne, der planlægges, men at den institutionaliseres som en mulig metode i andre lignende situationer i kommunen. Man kan f.eks. afholde oplæg for kommunalt ansatte og andre relevante interne aktører om metoden og tankegangen bag borgerbesøg.

Inspiration

En historie

Den lokale Agenda 21-proces i Københavns Kommune 2011-2012 

Tolv besøg samt interview udført med en række forskellige borgere i Københavns Kommune om de udfordringer, de oplever i hverdagen i forhold til at agere klima- og miljøvenligt. Målet hermed var blandt andet at indsamle en række ideer fra borgerne til, hvordan Københavns Kommune i en Agenda-21 plan ville kunne imødekomme og lette disse udfordringer, som den enkelte borger oplever – for dermed at skabe nye handlemuligheder. De tolv besøg fandt sted i november og december 2011 samt januar 2012 og varede hver især fra halvanden til to og en halv time per besøg. Af de tolv besøg deltog fire medarbejdere fra Agenda-21 projektgruppen i fem. Ti af besøgene fandt sted hos borgere, som havde meldt sig gennem Teknik- og Miljøforvaltningens borgerpanel, mens de resterende to blev kontaktet udenom borgerpanelet med henblik på at opnå en bredere sammensætning af interviewpersoner. Besøgene var udformet således, at første halvdel bestod af en konkret gennemgang af interviewpersonens bolig og hverdag, ofte faciliteret af en gåtur rundt i boligen med samtaler om, hvordan borgeren og dennes eventuelle familie håndterede praktiske klima- og miljøhensyn i hverdagen. At besøget fandt sted i boligen, gav en unik mulighed for at se, hvilke konkrete udfordringer borgerne oplever og gav mulighed for nogle særligt praksisorienterede samtaler. Besøgenes anden halvdel tog form af et opfølgende interview, hvor der blev spurgt ind til holdninger og rationaler bag den i første halvdel udforskede praksis. Denne metode har givet et indblik i forholdet mellem bevidsthed, viden og holdninger på den ene side, og konkrete praksisser, udfordringer og kontraster på den anden, som det desuden blev muligt at spørge ind til, fordi begge dele var i fokus under besøget.

Kontakt/Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte os. Afhængig af, hvem du er, kan en eller flere af følgende personer
have viden med relation til din henvendlese:

Sara Kristine Gløjmar Berthou

PhD-kandidat, cand.scient.anth

Projektet har administrativ placering på Københavns Institut, Institut for Statskundskab, som du kan finde her.