Ballerup Kommune: Klimafamilier



photodune 4436661 family m

Klimafamilieprojektet er et projekt, som arbejder med direkte borgerinddragelse: 20 familier udvælges og tildeles energibesparende redskaber (såsom badeure, cykeltrailere og elspareskinner) og information, der kan hjælpe dem med at engagere sig konkret i energibesparelser i boligen og CO2-reduktioner i hverdagen. 

Hvem?

Projektet retter sig mod almindelige borgere (repræsentative ift. kommunens befolkningssammensætning), som – uafhængigt af deres forhåndsviden om klimaforandringer – er interesseret i at nedbringe energiforbruget og CO2-belastningen  i deres bolig og hverdagsliv. 

Effekt?

Reduktion af borgernes CO2-udslip igennem energibesparelser. Samtidig bliver deltagerne engagerede i klimaspørgsmål og vidende på området. 

Handlingsfelt?

Målet er at ændre familiers hverdagspraksisser i grønnere retning igennem en målrettet indsats på udvalgte fokusområder (udpeget af familierne selv), det være sig transport, kost, el, vand, varme og genbrug/affaldssortering. 

Styrker og muligheder?

Første skridt for projektet var at samle familierne i en projektgruppe, der færdigudviklede konceptet, definerede indsatsområderne (el, vand osv.) og diskuterede alle relevante projektaspekter. Derved styrkedes borgerinddragelsesdimensionen.

Udleveringen af gratis elbesparende virkemidler – en værktøjskasse – til husstandene målrettede indsatsen fra starten og gjorde det nemt at komme i gang med arbejdet med de nye vaner.

Familierne skulle i projektets første halve år registrere deres elforbrug og anden CO2-relevant adfærd i mindste detalje. Selv om det var hårdt, bidrog det til at styrke engagementet i projektet.

Familierne mødtes i mindre arbejdsgrupper omkring deres udvalgte fokusområder. Det skabte fællesskab og derigennem opstod en kollektiv projektidentitet som ‘klimafamilier’.

Projektet nåede ikke kun den lille gruppe af klimafamilier; halvdelen af de deltagende familier gjorde en stor indsats for at formidle projektets resultater til kommunens øvrige befolkning igennem udstillinger, arrangementer, oplæg og tilstedeværelse ved andre begivenheder i kommunen såsom cykelløb og markedsdag. Derudover har familierne udviklet en klimakogebog, der er blevet delt ud i flere tusinde eksemplarer.

Begrænsninger og trusler?

Klimafamilier Klimategninger 3Projektet blev af familierne i starten opfattet som kaotisk, da det ikke var kommunikeret klart ud, at projektet skulle færdigudvikles af deltagerne selv.

Projektet henvender sig primært til boligejere og er mindre attraktivt for lejere, da de ikke har den samme kontrol over og mulighed for føling med boligens energiforbrug.

Det er vigtigt, at deltagerfamilierne er interesserede, motiverede og villige til at arbejde – til tider hårdt – for at ændre deres hverdagsrutiner. Vaner kan være svære at knække! 

Et hensyn i udvælgelsen af deltagerfamilierne: Hvis familierne udelukkende motiveres af muligheden for at spare penge på boligens energiforbrug og ikke af klimaspørgsmålet som sådan, vil de ikke kunne fastholdes ud over den periode, hvor der arbejdes specifikt med egen bolig og vil sandsynligvis ikke være interesserede i f.eks. at videreformidle projektets resultater til kommunens øvrige borgere. Derfor må man fra kommunens side nøje overveje formålet med projektet, og i hvor høj grad man ønsker at aktivere projektdeltagerne i relaterede aktiviteter (foruden bestræbelserne med energibesparelser i boligen og hverdagen),  såsom formidling til øvrige borgere ved diverse offentlige arrangementer.

Ressourcer

Før

1) Overvej hvilke kriterier der skal ligge bag udvælgelsen af klimafamilierne, eksempelvis: skal det være et projekt for husejere, for lejere, for en blandet gruppe? Skal projektet rette sig imod familier, der allerede lever klimabevidst og er engagerede i og vidende om klima, eller er forhåndsviden og forhåndsinteresse irrelevant? Disse valg har naturligvis implikationer for den konkrete udformning af projektet.

2) Identificer projektets fokusområde(r):  skal projektet rumme hele hverdagens palet af energi- og CO2-relateret adfærd eller er et snævrere fokus på f.eks. kost eller på boligens energiforbrug at foretrække?

3) I relation til 2), i hvor høj grad skal deltagerne tages med på råd? Overvej hvor åbent projektet skal formuleres fra starten, hvor stort et mulighedsrum familierne skal have til selv at udvikle projektet; dvs. overvej graden af borgerinddragelse.

4) I relation til 1) og 3), overvej hvilke aktiviteter projektet skal/kan rumme – hvor langt rækker deltagernes engagement? 


Under

5) Frem for at afholde workshops, invitere oplægsholdere og oplære klimafamilierne i klimavenlig adfærd, som alle er ressourcekrævende aktiviteter, uddeles værktøjskasser til familierne, så de selv kan lære og prøve sig frem derhjemme. De energibesparende genstande kan sandsynligvis erhverves gratis igennem sponsorater m.v. Derved bliver projektet relativt billigt, idet der kun kræves en kommunal projektleder med tid til projektet. 

6) Kommunen må sætte en klar tidsramme for projektet, så det sikres, at projektets aktiviteter følges til dørs, og at klimafamiliernes engagement i projektet kun opmuntres så længe der er kommunal vilje og ressourcer bag. 


Efter

8) Forventes det af klimafamilierne, at de også efter projektets egentlige afslutning fungerer som rollemodeller, som klimaambassadører eller eventuelt endda som en egentlig uafhængig vidensgruppe, der på baggrund af deres erfaringer kan referere til administrative og politiske lag i kommunen? 

I så fald skal kommunen kommunikere sine forventninger klart ud, og en eventuel institutionalisering af klimafamiliegruppen skal faciliteres, således at overgangen til ‘uafhængighed’ fra den kommunale projektleder foregår gnidningsfrit. 

Fordelen ved en sådan institutionalisering er, at familierne fortsat har et forum, hvor de kan dyrke deres klimaengagement, samtidig med at de dyrebare erfaringer, familierne har gjort sig under projektet, ikke bliver glemt. Klimafamilierne kan blive en vidensressource i udviklingen af borgerrettet klimapolitik i kommunen.

Udfordringen for kommunen er at finde den rette kombination af støtte, styring og frihed og empowerment af familierne i den løbende projektledelse samt i udfasningen af projektet.

Materiale

Inspiration

Historier fra projektet

Klimafamilier Klimategninger 4 03Et kommunalt projekt med stort K:

Da Julie så kommunens opslag i Ballerup lokalavis, var hun ikke i tvivl om, at her var et projekt, hun og hendes familie skulle være med i. Familien bor tre km fra Ballerup centrum, og her var endelig en mulighed for at styrke familiens tilknytning til kommunen. Som Åge, Julies mand, udtrykker det: ”Vi opdagede, at der var en kommune!” Flere af de andre klimafamilier udtrykker samme positive syn på muligheden for at ”give noget tilbage til kommunen” ved at deltage i et ”spændende kommunalt initiativ”. Når kommunen er initiativtageren bag et projekt, skaber det en forventning om, at der er kommunale midler, drivkraft og legitimitet bag. På den måde bliver det faktisk det kommunale initiativ i sig selv, der tiltrækker deltagerne, snarere end klimaperspektivet. Forud for projektet nævner ingen af klimafamilierne, at de specifikt har ønsket at engagere sig i et klimaprojekt, men understreger derimod projektets umiddelbare tilgængelighed som det store trækplaster: ”kommunen tager et initiativ, man kan koble sig på”. Projektmøderne, der afholdtes på Ballerup Rådhus, blev endvidere af familierne fremhævet som et positivt aspekt. Kommunen som sted giver projektet en konkret forankring i deltagernes bevidsthed og hverdag – og så ligger rådhuset centralt, så det var nemt at nå møderne på cykel, familiernes foretrukne transportmiddel. 

Et fælles projekt, men forskellige familietyper – forskellige motivationer, vaner og værdier:

Der er forskellige måder at være engageret i klima på! Også inden for det samme projekt.

Bente og Svend var, ligesom danskere er flest, ikke specielt klimainteresserede forud for projektet. Til gengæld voksede de med opgaven i takt med at projektets aktiviteter gav dem smag for klima og et indblik i, at det faktisk er muligt for en helt almindelig familie med en helt almindelig hverdag at gøre en forskel for klimaet. Familien var villig til at gå langt i jagten på CO2-reduktioner, de har f.eks. sorteret både plast og metal, selv om det er besværligt – men det er vigtigt for dem at have viden (gerne fra eksperter) om, at deres indsats faktisk batter i klimaregnskabet. 

Eskil: Eskil har fra starten af projektet set klimaet som en primært politisk og international problemstilling, som interesserer ham. Han tror ikke selv, han kan gøre en direkte forskel for klimaet, men til gengæld vil han gerne være et eksempel til efterlevelse og måske inspirere andre til at gøre det samme. Derfor har han, som den eneste i sit boligkvarter, fået installeret et jordvarmeanlæg, og han drømmer om med tiden at gøre sit parcelhus 100 % CO2-neutralt. 

For Jørgen og Lisa handler den klimavenlige hverdag ikke om økonomi eller politik, men om moral. Familien har ingen bil, spiser kun sjældent kød, handler økologisk og rejser med tog frem for fly; for dem er den klimavenlige livsstil en etisk fordring. I projektet har familien fundet et fællesskab af ligesindede klimainteresserede og har fået udviklet de principper, de har levet efter i flere år. 

Læs mere

 

Kontakt/Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte os. Afhængig af, hvem du er, kan en eller flere af følgende personer
have viden med relation til din henvendlese:

Anette Nielsen Kollits


Projektet har administrativ placering på Københavns Institut, Institut for Statskundskab, som du kan finde her.